I dag fik vi cæsarsalat, med salat vi selv har dyrket. Vi
har fået to højbede i år, og i det ene har vi sået babysalat. Det kunne ikke
være lettere, og det er bare vokset og vokset. Det er simpelthen så skønt at gå
ud i haven og plukke noget helt frisk salat.
Cæsarsalaten er en af mine specialiteter. Jeg serverer den
med kylling, fordi jeg bare aldrig nogensinde bliver vegetar. Jeg snyder med
dressingen, som jeg køber færdiglavet. Den skal dog være en af god kvalitet, for
at det er noget ved. Derimod kan det ikke betale sig at springe over, hvor
gærdet er lavest, med brødcroutonerne. Vi bruger ciabattabrød, som skæres i
terninger og ristes i olivenolie og hvidløg på en varm pande. Det tager ikke
ret lang tid, og det smager 1000 gange bedre en dem, man kan købe.
Et andet trick er at dryppe salaten med lidt citron og
olivenolie, inden de øvrige ingredienser tilføjes, som i øvrigt ud over de
allerede nævnte kun er frisk parmesan høvlet af i små flager.
Jeg anretter altid retten direkte på tallerkenen, og det er
utroligt, hvordan denne simple ret altid er et hit.
Dog kun hos os voksne. Børnene fik rester af pizzaen fra
dagen førJ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar